penge3

Det koster penge, når man som kor eller orkester vil indspille en CD, på turné eller lave et særligt arrangement - måske med professionelle solister, musikere, leje af koncertsted og så videre...

Vi har på denne side prøvet at samle oplysninger om forskellige støttemuligheder.

Der findes en lang række fonde, som giver tilskud til amatørmusikprojekter. Her er det vigtigt at have læst de forskellige fondes fundatser grundigt, således at man søger til de rigtige formål. Læs om, hvad der kendetegner en god ansøgning. 

Store dele af amatørmusikken fungerer i aftenskoleregi med kommunal støtte via Folkeoplysningsloven.

For kor og orkestre i aftenskoler kan der være særlige muligheder; f.eks. støtter DOF’s Musikpulje kor og orkestre til koncerter, gæstedirigenter og til andre begivenheder, og er du korleder eller dirigent, og underviser i en aftenskole, der er medlem af DOF, kan du få op til 75% af kursusprisen i støtte til efteruddannelse, for eksempel på DAM-kurser.

Held og lykke med jeres ansøgninger