3 idéer til din næste rejse 

Er du ved at have sparet sammen til din næste rejse, men er du usikker på, hvor turen skal gå hen? Verden er stor, og der er mange steder, man kan rejse hen. Læs med her og få gode idéer til din næste destination. 

Det gælder om at smede, mens jernet er varmt, for verden forandrer sig konstant, og krige og konflikter, naturkatastrofer og andre ting kan gøre, at lande, man ønskede at besøge, pludseligt ikke er mulige at rejse ind i.  

Benyt vinduet til en rejse “over there” 

Drømmer du om at rejse til USA er det måske nu, du skal gøre det. Splittelsen i landet bliver ikke mindre, og ingen kan på nuværende tidspunkt sige, hvordan det næste præsidentvalg falder ud, og hvilke konsekvenser, det får. For at rejse ind i USA skal du være ESTA-godkendt. Du søger online på www.esta.dk og modtager svar på din e-mail. Du kan med fordel søge i god tid, så du ikke risikerer at tiden løber fra dig, og du ikke når at få svar, inden du skal afsted. 

Tag til Grønland inden isen smelter 

For blot et årti siden var Grønland ikke et sted, den brede befolkning drømte om at tage hen, men flere og flere har fattet interesse for det store land mod nord og dets storslåede natur, som nu er truet på livet af de allestedsnærværende klimaforandringer. Masseturismen lurer, så måske er det nu, du skal købe billet hertil. 

Fjorde og fjelde i nabolandet 

Hvis du har det bedst på vore egne breddegrader, kan du også vælge at tage familien med til Norge. Her kan I leje en autocamper og køre rundt og opleve landet. Der er meget at se i Norge, og hvis I er til naturoplevelser, er Lofoten et must, der lokker med smukke fjorde og fjelde. I kan med fordel medbringe cykler i camperen, for det kan være svært at komme rundt i de små byer med et så stort køretøj, og da kan det være en god løsning at parkere udenfor byen og tage cyklerne ind. I camperen kan I selv lave mad, og på den måde kan I gøre turen lidt billigere end ved at spise på restaurant, hvilket ikke er en billig omgang i Norge, hvor priserne generelt er noget højere end i Danmark. 

Der er som bekendt mange spændende steder, man kan rejse hen, men med disse tre tips er I garanteret en på opleveren. 

Skriv et svar