Ferie er tit tiltrængt efter travle arbejdsdage og lange skoletimer. En ren familieferie byder også tit på anderledes hygge, der ikke kan skabes i vante omgivelser. Måske har I rejst til det samme sted i mange år, eller måske er det jeres første rigtige familieferie ud af landet. Uanset hvad er det altid godt at opleve nye ting – så skaber det både nye minder og samtaler, der kan deles med venner og familie efterfølgende. Tag børnene med på den bedste ferie, og prøv en af disse steder i Europa som jeres næste destination.
Den klassiske familieferie med ren afslapning
De fleste familier trænger til ren afslapning. Dette gør, at mange vælger et stort og børnevenligt hotel, hvor ungerne frit kan lege. Så kan jer forældre også få en tiltrængt pause.
Har I lyst til at prøve en all-inclusive-ferie, er Mallorca en fortrukken ferieø. Den spanske ø er meget alsidig, og har noget for både de unge og de gamle. Nyd hvide sandstrande og storbylivet i Palma, der byder på stimevis af familieresorter. Mallorca kan heldigvis også besøges hele året rundt, så I flyve fra den danske kulde ned til den spanske varme.
Malta er et lignende ø-tilbud, som byder på lige så mange fantastiske og smukke oplevelser. Malta har et pulserende ø-liv med masser af familiehoteller, hvor børnene kan boltre sig. Den sydeuropæiske ø er kendt for dens mange lækre strande og hele 365 kirker. I vil derfor også blive mødt af en kulturel ferie.
Er I mere til campinglivet og ønsker at opleve mange nye ting, er Gardasøen det rette sted for jer. Gardasøen er relativ stor og byder på mange hyggelige byer, man kan bo i. Langs søens bred ligger flere forskellige luksus campingpladser og restauranter, I kan nyde ferien på. I kan køre hele søen rundt og se på vandfald og kirker, samt spise en stor italiensk is på den lækre is-gade i Sirmione. Her er der plads til at lade familien være i centrum.
Til de friske og legesyge familier
Nyder I nye oplevelser sammen, er Barcelona muligvis det perfekte sted for en fantastisk familieferie. Her vil I få et indblik i det spanske storbyliv, mens I oplever flot arkitektur og kultur. Det er nemlig her Goudas mesterværker kan ses. Hvis jeres familien indeholder lidt ældre børn, vil der også være rig mulighed for shopping. Der kan gås mange lange og flotte ture igennem byen og dens grønne parker.
Er I lidt mere legesyge og mangler at få brændt noget krudt af? Et smut til nabolandet Tyskland vil kunne byde på en af Europas vildeste forlystelsesparker. Europa-Park har over 100 forskellige attraktioner både med rutsjebaner, bådture, radiobiler og en 4D biograf. Der er dermed noget for alle medlemmer i familien – både de hurtige og de langsomme. Europa-Park ligger i den lille by Rust, som i sig selv er en spændende by at besøge. Grundet parkens store popularitet kan I både bo på hotel eller i jeres eget lejet hjem. Det bliver med garanti en sjov ferie.